Om TBE vaccine:

Efter mange henvendelser, kommer hermed lidt information om flåter, borrelia og TBE.
Flåter kan overføre borrelia, som er en bakteriel infektion. Alle flåter overalt i Danmark kan have borrelia bakteiren i sig. Flåten skal sidde i mindst 24 timer før den kan overføre borrelia. Måden at undgå borrelia på er
-at efterse huden hver dag efter ophold i naturen, og fjerne evt flåter så hurtigt som muligt
-og lægge mærke til om der kommer den karakterisktiske udslæt der hedder erytema migrans på huden. Hvis rødmen kommer skal man have antibiotika behandling.
Henvend til egen læge i hverdagene (Hvis man opdager det om aftenen, kan det vente til dagen efter), eller til lægevagt i weekender.

TBE er en virus, der findes i flåter i nogle områder. I Danmark er det primært Bornholm og små områder i Nordsjælland.
I modsætning til borrelia, hvor flåten skal sidde i >24 timer før overførsel af infektion kan ske, kan TBE smitte forekomme efter få minutter.
I TBE sammenhæng gælder det om at undgå at blive bidt.
Ikke alle flåter har TBE; ikke alle der bliver bidt får TBE infektion, og ikke alle der får TBE får en alvorlig infektion, men risikoen for smitte er større, hvis man arbejder/rejser i områder med høj forekomst af TBE.

Der findes en vaccine imod TBE. Vaccinen skal gives 3 x indenfor 12 måneder, og efter fuld vaccination dækker den i 3 år.
Første booster (revaccination) skal efter 3 år - derefter hvert 5.år.
Prisen på vaccinen er svingende, og vaccination hos læge kan derfor variere fra 400-650 pr. dosis. Prisen er stort set det samme for både børn og voksne.

I skrivende stund er TBE vaccinen i restordre. Hvis du ønsker vaccinen, ring og lad os bestille vaccinen hjem til dig