efterårsnyt

 

Efterårsnyt fra klinikken 💉🩺

 

Influenza og covid vacciner er nu rullet ud, og I kan bestille tider på vacciner.dk

Hvis man er over 65 år eller har kroniske sygdomme som sukkersyge eller kol bliver man inviteret til vaccinen. Hvis man har kronisk sygdom i øvrigt kan man bestille tid med en tro og love erklæring som man krydser af, når man går ind på vacciner.dk

 

Hvis man ikke er omfattet af risikogrupperne kan man blive vaccineret mod egen betaling på apoteket eller hos os. Vores priser for vacciner er

Influenzavaccine 175,-

Covid vaccine 900,-

 

Vi har udrullet åben konsultation/drop in om torsdagen. Vi har oplevet alt fra ekstrem travlhed med 2 timers ventetid til næsten ingenting at lave. Vi synes fortsat det er en god måde at holde ventelisterne nede, og vil derfor fortsætte. Åben konsultation er 13.30-17.30 om torsdagen. Der er længst ventetid hvis man kommer kl 13.30 og kortest ventetid hvis man kommer efter kl 16.

 

2 og 3 års børneundersøgelser bliver ofte glemt. Muligt fordi der ikke hører en vaccine til. Sundhedsstyrelsen (sst) vil gerne at vi ser børnene til 2 og 3 års undersøgelser også, derfor får vi remindere fra sst, når børnene mangler undersøgelserne, og derfor kontakter vi jer. Der er forældre der aktivt har valgt vaccinationer og børneundersøgelser fra; giv os gerne besked om det, hvis det er tilfældet, så må vi skrive det forrest i journalen, så vi ikke indkalder jer gentagne gange.

 

Vi har tømt vores bogreoler i sommers og sat bøgerne i klinikken til sommerlæsning; det har været en succes! Vi er spurgt om I må komme med bøger, som I ikke har plads til længere, og det synes vi er en god ide👍🏼

 

Mørketiden er kommet; find lyslampen frem. Sæt fysisk aktivitet, gerne i dagslys, højt på prioriteringslisten. Find nogle gode bøger eller strikketøjet frem til aftentimerne, tag d vitamin, hold fast i regelmæssige sovetider, så kommer vi nemmest igennem efterår og vinter.

Mange efterårshilsener fra Fanja, Mette, Freja og Ceren